Almindelig grøn stær kaldes også åbent-vinklet glaukom. Sygdommen er snigende og oftest uden symptomer for patienten. Hvis ens forældre eller søskende har grøn stær, er der øget risiko for selv at udvikle grøn stær, og man bør derfor blive undersøgt med et par års interval fra 45 års alderen.
Der er mange former for grøn stær, men de fleste er karakteristiske ved et for højt tryk på øjet, som man dog ikke mærker. Hvis tilstanden forbliver ubehandlet, vil synsfelterne indskrænke sig til såkaldt kikkert-synsfelt.
Ved tidlig diagnose og behandling kan man bevare det fulde syn på øjet resten af livet. Grøn stær er derfor ikke så farlig som sit rygte, fordi man har gode muligheder for at stoppe sygdommen.
Behandlingen i dag foregår for det meste med øjendråber, som holder trykket nede, men operation kan komme på tale.
Hvis man er arveligt disponeret eller over 45 år, bør man få tjekket sit øjentryk hos en øjenlæge.
Der findes flere forskellige slags grøn stær, og nogle af dem skal laserbehandles.
Øjenhospitalet Danmark råder over alle nye lasersystemer til disse behandlinger.
