Øjenlågskorrektion - Operation af tunge øjenlåg

Operation for tunge øjenlåg er den mest almindelige kosmetiske operation i Danmark.

Operationen kan afhjælpe fysiske gener samt give et friskere og mere ungdommeligt udseende. 
Langt de fleste patienter får et tilfredsstillende resultat. 
Komplikationer er sjældne, men kan dog forekomme.

 

 

Operation:

Operationen foregår ambulant i lokal bedøvelse. Efter operationen vil øjenlågene være misfarvede og hævede i nogen tid. Hævelsen kan dog mindskes, hvis man hyppigt bruger kolde kompres på øjnene de første døgn. Selve snittet ligger skjult i de sædvanlige folder, og efter et par måneder er arret næsten usynligt.

 

Poser under øjnene

Operation for poser under øjnene er en af de mest almindelige kosmetiske operationer i Danmark. Operationen kan afhjælpe fysiske gener samt give et friskere og mere ungdommeligt udseende. Langt de fleste patienter får et tilfredsstillende resultat. Komplikationer er sjældne, men kan dog forekomme.


Poser under øjnene giver et træt og uoplagt udseende. I sjældne tilfælde kan poserne være så store, at de rører brilleglasset og derfor giver besvær med at læse. Der vil ofte være tale om slaphed af ikke blot hud, men også de bindevævsbånd, der holder øjenlåget stramt.

 

 

Operation:

Operation for poser under øjnene foregår ambulant i lokal bedøvelse. Øjenlågene vil være misfarvede og hævede i den første tid. Hævelsen kan dog mindskes, hvis man hyppigt bruger kolde kompres de første døgn samt ligger med hovedet lidt højt. Snittet ligger skjult, og efter et par måneder er arret næsten usynligt. Følesansen vil ofte være nedsat sv.t. øjenvipperne de første par måneder, men vender gradvist tilbage.

 

Udadvendte/indadvendte øjenlåg

Øjenlåget fungerer som vinduesviskeren i bilen. Hvis vinduesviskeren slides, samles snavs på bilens rude, og udsynet bliver dårligt.


Øjenlåget skal således ligge stramt an mod øjet så:

- øjet smøres med fedtstof fra kirtler i øjenlåget
- øjets overflade renses for bakterier og snavs
- tårerne drænes gennem tårepunktet til afløbet


Aldersbetinget slaphed af bindevæv kan ikke sjældent give fejlstilling af det nederste øjenlåg. Øjenlåget holdes udspændt af senebånd i siderne. Hvis båndene bliver slappe, får øjenlåget hængekøjefacon. Hvis bindevæv i dybden også bliver slapt, kan selve øjenlåget dreje enten væk fra eller indad mod øjet. Så får man ofte problemer med irritation, røde øjne, tåreflod, hyppige betændelser og måske smerter.

Specielt ved indadvendte øjenlåg kan øjenhårene kradse på hornhinden, så synet skades, og det er da nødvendigt med operation.

 

Operation:

Operationen foregår ambulant i lokal bedøvelse. Efter operationen får man en klap for øjet, der skal sidde 1 døgn. Man skal tage det med ro de første uger for at undgå blødning. F.eks. må man ikke dyrke sport eller anstrenge sig, mens såret heler. Opheling af sårene tager 2 uger, misfarvning af huden 2-3 uger, mens hævelsen kan vare op til flere måneder.

S5 Box

ØjenHospitalet Login

Register

*
*
*
*
*
*

Fields marked with an asterisk (*) are required.